Nyt logo til Danske videnskabjournalister

Danske Videnskabsjournalister har fået ny logo. Det er designer og grafiker Marlene Hald der står bag logoet, der er inspireret af naturens matematik – fibonacci tallene.

Ud over den videnskabelige reference, er det et logo, der ser enkelt ud på overfladen, men når man kigger nærmere efter, danner der sig forskellige mønstre der fletter sig ind i hinanden. Tingene er mere komplicerede, når man kigger studerer dem i detaljer. Præcis som i ethvert videnskabeligt spørgsmål.

Udover det symbolske er formen på logoet også god til at bruge som delelement eller baggrundsbillede på fx brevpapir eller brochurer.

Farver
Logoet bliver holdt i en dyb grønblå nuance, insp
ireret af havet. Næsten overalt i Danmark kan man nå havet på mindre end time, og vi har en lang tradition for at være en sejlernation. På de måde henviser logofarven subtilt til, at vi er Danske Videnskabsjournalister i en global verden

Udover primærfarven er der valgt en række sekundærfarver i grøn, lyseblå og grå toner samt en enkelt varm rød, der kan fungere som kontrast.

Logoet kan enten fremstå som 1) symbol alene, som 2) symbol & navn, eller 3) symbol, navn & taglinen ”journalistik og kommunikation”.

Skrifttype
Samtidig med logoet er der  også valgt en font,
Brix Slab, der blander dettraditionelle og det moderne. Den klassiske avis-skrifttype har altid serif – den lille streg der er fastgjort på enden af et bogstav, og forankrer den på linjen. Men Brix Slab har ingen serif, hvilket giver den et lidt mere moderne udtryk. Alligevel ligner den klassiske avis-skrifttyper.

Website
Det er meningen at logoet skal integreres i Danske Videnskabsjournalisters nye website. Da det ikke er nogen hemmelighed, at bestyrelsen har rigtig travlt med at arrangere konference, er udformningen af det nye site skubbet lidt i baggrunden. Men det er hensigten, at det skal lanceres inden for de næste par måneder.

About berit